priser

Med tiden kan det ske, at en tandnerve dør. Selvom man plejer sine tænder godt hele livet og regelmæssigt kommer til tandlæge, vil de fleste af os få behov for en rodbehandling på et eller andet tidspunkt i livet.

For mange kan det være en ubehagelig besked at få af sin tandlæge – at det er nødvendigt med en rodbehandling. Men det er en ganske normal behandling, som hverken er omfattende eller smertefuld.

Når der er behov for en rodbehandling, skyldes det sjældent, at patienten ikke har behandlet sine tænder godt. Vores tænder har ofte haft et langt strabadserende liv, der betyder, at nerven til sidst ikke er rask mere. Rodbehandlinger er derfor slet ikke en så sjælden eller frygtelig behandling, som den ellers har ry for.

Der bør derfor ikke være hverken skam eller skyld forbundet med behovet for en rodbehandling. Vi kan alle få behov for en rodbehandling i vores liv, på trods af gode tandplejerutiner derhjemme og besøg hos tandlægen jævnligt.

Hvordan forløber en rodbehandling?

En rodbehandling foregår ved, at vi tager et røntgenfoto af din tand for at vurdere længden af rødderne og således nerven i din tand. Derefter borer vi et lille hul ind til nerven, hvorefter vi fjerner den og renser tanden. Du slipper således af med den syge rod i din tand, hvilket resulterer i, at du slipper for smerter fremadrettet.

En rodbehandling vil altid være smertefri, og det er en simpel behandling, vi som medarbejdere ofte udfører. Den vil kræve to besøg i klinikken, men herefter vil din tand være rask og fin igen.

Hos Tandlægerne Eggers & Vester er vi i besiddelse af det nyeste udstyr, hvilket giver os mulighed for at foretage en let, elegant og smertefri rodbehandling.



Læs Tandlægerne Eggers & Vesters anmeldelser på Facebook

Tandlægerne Eggers & Vester har 4,7 ud af 5 stjerner baseret på 16 anmeldelser.